Metriks Logo
Docs

Log ind

Kontakt os

Spring til indhold
Kom godt i gang

Sådan virker produktkonfiguration

Sidst opdateret 17. maj 20265 min læsetid

Produktkonfiguration er der, hvor du fortæller Metriks, hvordan hvert produkt, der synkroniseres fra din kilde, skal behandles i din analytics. Det er en engangs-opsætning, der afgør hvilken omsætning, der tæller som recurring (og feeder MRR, ARR, churn og retention), hvor lang den typiske abonnementsperiode er, og — hvis du bruger Automated Invoicing — den default pris, valuta og årlige stigning, der bruges, når fakturaer genereres.

Får du det rigtigt én gang, rapporterer resten af Metriks de tal, du forventer; får du det forkert, ser MRR enten for høj ud (engangsprodukter talt med som recurring) eller for lav (recurring produkter markeret som engangs). Denne guide gennemgår hver indstilling på Indstillinger → Produkter og hvad den ændrer længere nede i systemet.

Inden du starter

Produkter dukker først op her, når de er synkroniseret fra en kilde. Er listen tom, så forbind en e-conomic-kilde eller custom source først, og kom så tilbage. Du skal også have Admin-rettigheder for at redigere — Observers kan se konfigurationen, men felterne er disabled.

1. Åbn konfigurations-siden

Gå til Indstillinger → Produkter. Siden viser hvert produkt, Metriks har synkroniseret, én række pr. produkt, med navn og kilde-ID til venstre og konfigurations-kolonner til højre. Brug søgefeltet til at hoppe til et bestemt produkt, og filtret All products / Only included til at skjule dem, du har parkeret i "Other"-bucketten.

Listen paginerer ved 25 rækker som default; skift til 50 eller 100 fra pageren i bunden, hvis du vil scrolle igennem alt på én gang.

2. Recurring vs engangs

Den vigtigste toggle på siden. For hvert produkt beslutter du:

  • Recurring — slå toggle til for abonnementer og tilbagevendende ydelser. Produktets fakturalinjer feeder ind i MRR, ARR, churn, retention, LTV og revenue retention. Det er det rigtige valg for månedlige seats, årlige licenser, recurring support-aftaler og lignende.
  • Engangs — lad toggle stå af for engangs-køb: hardware, opsætningsgebyrer, engangs-konsulentydelser, kursusdage. Omsætningen vises stadig i total revenue og på kundens fakturahistorik, men tæller ikke i nogen recurring metric.
Den hyppigste årsag til forkert MRR

Et engangsprodukt, der ved en fejl er markeret recurring, oppumper MRR hver cyklus, hvor kunden er blevet faktureret. Et recurring produkt markeret som engangs falder lydløst ud af MRR. Ser et tal forkert ud, er det her, du tjekker først.

3. Abonnementslængde

Når du slår Recurring til, dukker et Length (months)-felt op. Det fortæller Metriks, hvor mange måneder den typiske abonnementsperiode dækker — 1 for månedlig fakturering, 3 for kvartalsvis, 12 for årlig, og enhver værdi imellem. Brug plus- og minusknapperne eller skriv tallet direkte; feltet accepterer værdier fra 1 til 60.

Length bruges til at fordele omsætningen jævnt over abonnementsperioden, så en 12-måneders faktura på 12.000 DKK dukker op som 1.000 DKK / måned i MRR i stedet for en 12.000 DKK-spike efterfulgt af elleve tomme måneder. Sæt den til den kontraktlængde, du faktisk underskriver med kunder på dette produkt — ikke faktureringskadencen.

Hvad hvis abonnementslængden varierer pr. kunde?

Sæt Length til det, der er mest almindeligt for dette produkt. Pr.-kunde-overrides håndteres på kundens aftale i Kunder → {kunde} → Aftaler, ikke på produktet. Produkt-Length er den default, som nye aftaler arver.

4. Gruppér som "Other"

Tjekboksen Group as 'Other' er et oprydningsværktøj, ikke en metrik-omskifter. Når den er sat, bundtes produktet sammen med alt andet, der er flagget "Other" i produkt-breakdowns — praktisk for fragtgebyrer, manuelle linjer, valutajusteringer og halen af produkter, der ikke er værd at give deres eget stykke af lagkagediagrammet.

Omsætningen tæller stadig (og er stadig recurring, hvis du har markeret produktet recurring), den bliver bare aggregeret. Du kan filtrere "Other"-bucketten ind eller ud på stats-siderne, når du vil se detaljerne igen.

5. Fakturerings-defaults

Hvis du har Automated Invoicing slået til på din konto, har hver række en ekstra Invoicing-knap, der folder fire ekstra felter ud:

  • Default Monthly Price — hvad én måned af dette produkt koster. Bruges, når Automated Invoicing genererer en ny linje, og aftalen ikke overstyrer prisen.
  • Currency — den valuta, prisen er udtrykt i (DKK, EUR, USD, …). Vælges fra den standardiserede ISO-4217-liste.
  • Yearly Increase % — automatisk årlig regulering, mellem 0 og 99,99%. Lad være tom for ingen automatisk stigning.
  • Next Increase Date — hvornår næste årlige regulering træder i kraft. Skal være en fremtidig dato.

De fire felter er defaults. Det, der står på en individuel kundes aftale, overstyrer dem — så brug produkt-niveau-defaults til at sætte prisen for nye aftaler, og opdatér aftale-felterne for engangs kundespecifikke deals.

Kan du ikke se Invoicing-felterne?

Invoicing-kolonnen dukker først op, når Automated Invoicing er aktiveret på dit workspace. Er du ikke på det add-on, kan du stadig sætte Recurring, Length og Group as 'Other' — analytics-siden af produktkonfiguration virker uden. Se Automated Invoicing for hvad du ville låse op.

6. Gem dine ændringer

Redigeringer stages på siden, indtil du trykker Apply Changes i den sticky bar i bunden. Indtil du gør, bliver baren stående, og Metriks advarer dig med en "unsaved changes"-prompt, hvis du forsøger at navigere væk — så det er sikkert at redigere flere produkter i én omgang og gemme dem samlet.

Når du trykker Apply, opdateres hvert redigeret produkt på én gang, og den sticky bar forsvinder. Nye fakturaer genereret efter dette punkt bruger den nye konfiguration; historisk analytics genberegnes ved næste sync, så MRR, churn og retention afspejler ændringen bagud gennem din historik.

7. Download den aktuelle konfiguration

Knappen Download Config øverst til højre eksporterer den aktuelle produktkonfiguration som en fil, navngivet med aktuel måned og tidsstempel. Praktisk til:

  • Backup inden en bulk-ændring — gem et snapshot, så du kan rulle tilbage.
  • Audit og review — del konfigurationen med en kollega eller revisor uden for Metriks.
  • Sammenligning på tværs af virksomheder — download fra én virksomhed, sammenlign med en andens opsætning.

Download er read-only; der er ikke en "upload for at gendanne"-option i dag — rettelser går tilbage via siden.

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg konfigurere hvert eneste produkt?

Nej. Nye produkter lander med fornuftige defaults — typisk ikke recurring, ingen length sat, ikke grupperet som Other. Du behøver kun røre dem, der skal opføre sig anderledes — vigtigst af alt dem, der repræsenterer dine faktiske abonnementsprodukter. De fleste teams konfigurerer deres kerne-SKU'er på dag ét og kigger på siden igen, når de lancerer nye produkter.

Hvad sker der med historiske fakturaer, når jeg ændrer en produkt-indstilling?

Ændrer du Recurring eller Length, genopbygges analytics for det produkt retroaktivt, så MRR og churn for tidligere måneder opdateres for at afspejle den nye klassificering. Ændrer du Invoicing Defaults, påvirker det kun fakturaer genereret efter ændringen — historiske fakturaer beholder den pris og valuta, de blev bogført med.

Kan Observers se denne side?

Ja. Observers ser den samme liste med samme data, men alle inputs er disabled, og Apply Changes-baren dukker aldrig op. Kun Admins og Super Admins kan redigere. Sidens header viser en notice, når du ser den som ikke-Admin, så det er åbenlyst, hvorfor intet kan redigeres.

Et produkt har det forkerte navn — kan jeg omdøbe det her?

Nej. Produktnavne kommer fra din kilde (e-conomic, custom upload), og Metriks overstyrer dem ikke. Omdøb produktet i e-conomic, så flyder ændringen ind ved næste sync. Produkt-ID'et ændres aldrig, så konfigurationen, du har sat i Metriks, bliver hængende på produktet, selvom navnet ændres.

Næste skridt

Var denne vejledning nyttig?

Relaterede vejledninger

Kom godt i gang med Metriks

10 minutters onboarding til nye Metriks-workspaces: opsæt dit selskab, forbind din første datakilde, verificér data og kom i gang med dashboards.

4 min læsetid

Sæt custom valutakurser

Sådan sætter du custom valutakurser i Metriks. Hvornår du bør overrule e-conomic-defaults, hvordan dialogen virker, og hvad du kan forvente efter et kurs-skift.

3 min læsetid