
En e-conomic-kilde er en levende forbindelse mellem din e-conomic-aftale og Metriks. Når kilden er forbundet, henter Metriks løbende fakturaer, kunder og varer fra e-conomic, så dine SaaS-nøgletal — MRR, churn, retention og LTV — altid er opdaterede uden manuelle eksporter.
Denne vejledning tager dig igennem hele opsætningen: oprettelse af kilden, godkendelse af Metriks mod din e-conomic-aftale, konfiguration af konti for kundeerhvervelsesomkostninger og verifikation af, at den første synkronisering kørte korrekt.
Du skal have administratoradgang til både dit Metriks-workspace og din e-conomic-aftale. Godkendelsesflowet åbner e-conomic i en ny fane og beder dig give Metriks læseadgang — brugeren, der logger ind, skal være berettiget til at gøre det.
Åbn produktet og gå til Indstillinger → Sources — sidens overskrift er Data Sources. Klik på Add Source i øverste højre hjørne af listen.

Dialogen Add a data source åbner. Under Integrations vælger du flisen E-conomic ("Sync invoices automatically"). Feltet Source name nederst i dialogen bliver aktivt — giv kilden et tydeligt navn. Har du kun én e-conomic-aftale, fungerer standardnavnet fint. Forbinder du flere aftaler (én pr. selskab fx), så brug et navn, der gør det let at se, hvilken aftale der er hvad.

Klik på Add Source for at oprette kilden. Metriks viser nu kilden i statussen New Source — oprettet, men endnu ikke forbundet til e-conomic.
Åbn kilden ved at klikke på rækken i listen — så åbner dialogen Source Settings. Når kilden ikke er forbundet, viser dialogen statusforklaringen "Your source isn't connected to E-conomic yet." og en Connect Now-knap. Klik på den, og en ny fane åbner med e-conomics OAuth-flow.
Log ind i e-conomic, og gennemgå hvilke rettigheder Metriks beder om. Vi beder kun om læseadgang til fakturaer, kunder, varer og kontoplan — intet andet. Metriks skriver ikke til e-conomic under synkronisering og ser aldrig data uden for din aftale.
Vend tilbage til dialogen Source Settings, sæt flueben i I confirm I have logged into E-conomic, og klik Finalize Connection. Metriks husker, at et forbindelsesforsøg er undervejs og genåbner OAuth-flowet det rigtige sted — du behøver ikke slette og oprette kilden på ny.
Så snart OAuth-flowet er gennemført, sætter Metriks en fuld synkronisering i kø. Den første synkronisering henter alle fakturaer i din aftale samt tilhørende kunder og varer, så det kan tage et par minutter for store aftaler.
Under synkroniseringen viser kildens status Syncing. Når det er færdigt, skifter statussen til Active med forklaringen "Source is connected and syncing automatically.", og tidsstemplet Last updated opdateres. Fra og med dette tidspunkt poller Metriks e-conomic i baggrunden og holder dine data friske.

Når kilden er forbundet, er der to klassifikationsindstillinger, der gør, at Metriks regner rigtigt på dine tal — og de styres to forskellige steder.
Åbn rækken Accounts i Source Settings, og klik på Configure. Dialogen Configure Accounts fortæller dig direkte hvad den gør: "Choose the accounts that contain your marketing and sales costs. These will be included in the calculations for the Customer Acquisition Costs." Vælg altså de konti i din e-conomic-kontoplan, der indeholder marketing- og salgsomkostninger — det er dem, der indgår i Metriks' beregning af Customer Acquisition Cost (CAC). Indstillingen påvirker ikke MRR eller churn.
Klassificering af, hvad der tæller som tilbagevendende SaaS-omsætning (MRR/ARR), sker per produkt — ikke per konto. Gå til Indstillinger → Products. For hvert produkt, der synkroniseres fra e-conomic, kan du:
- Slå Recurring-toggle til, hvis produktet er en abonnement-/tilbagevendende ydelse (indgår i MRR, ARR, churn og retention). Lad den være slået fra for engangssalg som hardware eller setup-fees.
- Sæt Length (months) for tilbagevendende produkter, så Metriks ved hvor lang en typisk abonnementsperiode er.
- Slå Group as 'Other' til, hvis du vil samle produktets omsætning under en "Other"-bucket i breakdowns.
Se vores supplerende vejledning Accounting practices for optimal use of Metriks. Den gennemgår den typiske danske kontoplan, hvilke konti der oftest bruges som CAC-input, og hvordan produkter typisk klassificeres som recurring/one-off.
- Fakturaer — både kladder og bogførte fakturaer, inklusive kreditnotaer. Metriks afstemmer hver faktura mod dens linjer, datoer og kunde.
- Kunder — inklusive firmanavn, CVR-nummer, kontaktoplysninger og handelsstatus (aktiv / standset / spærret).
- Varer — bruges til at berige fakturalinjer med varenavne, varegrupper og prishistorik. Recurring/one-off-klassificering på de synkroniserede varer styres i Indstillinger → Products.
- Konti — kontoplanen, så du kan vælge hvilke konti i Configure Accounts-dialogen, der skal indgå som marketing/sales-omkostninger i CAC-beregningen.
Metriks udfører inkrementelle synkroniseringer på fast kadence — typisk hver par timer. Du kan også starte en synkronisering manuelt fra kildeindstillingerne: åbn kilden, klik på Sync now, og Metriks henter alle ændringer siden sidste synkronisering.
En fuld re-synkronisering kører automatisk, hvis Metriks opdager et hul i data, men det er normalt ikke noget, du behøver tænke på. Tidsstemplet Last updated i kildeindstillingerne fortæller, hvornår den seneste vellykkede synkronisering blev færdig.
En fejl ved synkronisering betyder typisk, at e-conomic returnerede en rettighedsfejl eller et rate limit. Åbn dialogen Source Settings, klik på Retry sync og hold øje med statussen. Hvis samme fejl gentager sig, så brug Disconnect E-conomic i Danger zone og forbind kilden igen via Connect Now — det udsteder et nyt OAuth-token og løser de hyppigste credential-problemer. Brug for hjælp? Skriv til support@metriks.dk.
Disconnected betyder, at det OAuth-token, Metriks bruger, ikke længere er gyldigt — det sker, hvis brugeren, der oprindeligt godkendte Metriks, er fjernet fra e-conomic-aftalen, eller hvis tokenet er trukket tilbage. Åbn dialogen Source Settings, klik på Connect Now, og log ind igen som en aktiv bruger med administratoradgang.
To almindelige årsager: (1) fakturaen indeholder en vare, der ikke er markeret som Recurring i Indstillinger → Products — slå Recurring til på det relevante produkt, så tæller linjen i MRR; (2) fakturaen er stadig i kladde-status i e-conomic. Metriks importerer kladder, men kun bogførte fakturaer tæller i MRR. Bogfør fakturaen i e-conomic, og klik på Sync now i Source Settings for at hente ændringen.
Med en forbundet e-conomic-kilde kan du gå videre til at opsætte AutoInvoice og automatisere faktureringen, eller dykke ned i dashboards for at udforske MRR, churn og retention. Skal du også importere data fra et andet system? Se vejledningen til Custom-kilden.
Var denne vejledning nyttig?
